OM MIG

Min mission er at udbrede nærværet. Nærværet til dig selv og dermed livet. At støtte og guide dig på rejsen derind og hjem. Hjem til dig selv. Til at mærke dig selv. Åbne dit hjerte. Så du kan mærke hvad dit hjerte virkelig banker for. 

Livet er en stor balancegang. Og det vil glæde mig at få lov til at være den, der nænsomt tager dig i hånden, hjælper dig med at genfinde balancen i livet og med at være sjæl i en fysisk krop her på jord.

Jeg er 100% alenemor til min skønne prinsesse Oliivija på 8 år. I sommeren 2017 vendte vi hjem til Risskov efter at jeg havde boet i Kbh i 17 år – men det var tid til at vende hjem – helt hjem.

Personlig udvikling af både krop og sind har været en del af mit liv igennem mange år og færdig bliver jeg nok aldrig.

Uddannelsesmæssig har jeg en bred baggrund; som personlig træner, massør, zoneterapeut, healer og mindfulness instruktør og derfra indsigt i arbejde med og forståelse af både krop, sind og sjæl.

“Gør livet til en leg og træd ind i livet endeløse dans”